Uddannelsescenter NPRP

Tea Thyrre Sørensen er ejer af Uddannelsescenter NPRP, som er en del af selskabet Thyrre Sørensen Consulting. NPRP står for Neuropsykologisk Relationel Pædagogik og Uddannelsescenter NPRP udbyder uddannelsesforløb i både eget og kommunalt regi. Uddannelserne er rettet mod pædaogisk personale i dagtilbud og skoler og tværfagligt personale i eksempelvis PPR og pædagogiske konsulenter i kommunalt regi. 


Hvad er NPRP?

Neuropsykologisk Relationel Pædagogik (NPRP) er en helhedsorienteret pædagogisk tilgang til arbejdet med børn og familier i dagtilbud, skoler, specialeenheder, tværfaglige enheder, familieplejen  og øvrige familietilbud.

I NPRP gør man grundlæggende tilknytningsteori, traumeteori og integrativ udviklingspsykologi som foretrukken forståelsesramme for det menneskesyn, der danner fundament for den pædagogiske tænkning. Overordnet set er udgangspunktet, at mennesket udvikler sig gennem de relationer, det indgår i, hvor den følelsesmæssige forbundethed, der opstår i samspillet, har en betydning for menneskets trivsel og udviklingsmuligheder. Der er ligeledes fokus på, hvordan forskellige former for oplevelser kan virke belastende for mennekset og på forskellig vis hæmme menneskets livsudfoldelse og skabe tilstande af ubehag og stress. Her kan relationelle forbindelser og samspilsvaner enten være med til at fastholde eller forandre disse tilstande og dermed enten hæmme eller understøtte progression og forandring.


Der hentes i NPRP ligeledes inspiration fra KvaS-Vital modellen, som er udviklet af Jan Tønnesvang. Vitaliserings-modellen (Vital) definerer fire psykologiske grundbehov: behov for autonomi, behov for for samhørighed, behov for mening og behov for mestring. Kvalificeret Selvbestemmelse (KvaS) definerer en forståelsesramme for, hvordan man kan understøtte dannelsesprocesser, hvor menneskets ret til selvbestemmelse udvikler sig på en måde, hvor det samtidig bidrager til og tage ansvar for fællesskabet. Der tages ligeledes afsæt i, at al adfærd er kommuni-kation, at al adfærd afhænger af konteksten, og at vi skal sikre et 'mulighedernes sprog', hvor vi forholder os til, hvilke udviklingsmuligheder vores sprog og beskrivelser for barnet skaber i konteksten, vi befinder os i. Der er i arbejdet med NPRP et gennemgående fokus på, hvordan det personlige, vi som medarbejdere og ledere bærer med, påvirker det, vi ser og de forforståelser, vi handler ud fra. 

UDDANNELSE OG KURSER I 2024/2025

Bliv uddannet på  LEGEKAPTAJN® på uddannelsen

Tilknytning, Selvregulering og Samspil

- med legen som omdrejningspunkt

En grunduddannelse i

Neuropsykologisk Relationel Pædagogik (NPRP®)

og Neuropsykologisk Udviklingsleg (NPU®)

Der starter hold 4 og hold 5 i 2024 samt hold 6 og hold 7 i 2025 - se mere her

TEMADAGE I TILKNYTNINGSBASEREDE MELLEMFORMER (TBM®)


kommer foråret 2025


Brug RelationsSpiralen® til at afdække din relation til barnet

Tre-dagskurser i 2025

- skriv til teathyrreicloud.com,

hvis du vil have kursusbeskrivelsen tilsendt når den ligger færdig


UDDANNELSE I

TILKNYTNINGSBASERET FORÆLDRESAMARBEJDE 2025


følg med her på siden eller kontakt Tea på mail@teathyrre.dk og få tilsendt uddannelsesbeskrivelser, når de ligger klar